I Danmark er vi ikke sene til at fremhæve os selv som verdensmestre, når det kommer til affaldssortering – men er vi virkelig det?
Faktisk viser undersøgelser, at vi er et af de lande i Europa der producerer mest husholdningsaffald, men samtidig kun er gennemsnitlige til at genanvende. Hvordan gør man i andre lande – hvem er bedst, og hvem er de største affaldssyndere?
Inspiration
Miljøstyrelsen
Nyheder og projekter om genanvendelse
Zero waste
International affaldsstatistik
Sønderborg Forsyning
Analyse af sorteringen i affaldsbeholderne
Economist
Skraldekort – En global sammenligning af affald
Information
DK er dårligere til at sortere affald end nabolande
Ingenøren
Bundplacering giver Danmark kniven for struben
Ingenøren
Danmark er sakket bagud på affaldsområdet
Virksomhedsbesøg
Besøg dit lokale affaldsselskab/forsyning
Få besøg af en forsker i CO2
Besøg dit lokale forbrændingsanlæg
Opgaver og eksperimenter
Herunder ser du en række bud på opgaver og eksperimenter, som kan være interessante at arbejde med. Find de fag, du skal arbejde med og vælg en opgave, der passer til din interesse. Du kan med fordel kombinere opgaver og lave din egen opgaveformulering.
Hvorfor genanvender danskerne ikke noget mere?
Dansk, Geografi, Historie, Samfundsfag
I Danmark har vi et velfungerende affaldssystem, men det har længe været bygget op omkring forbrændingsanlæggene og glassortering. Når affaldet kunne brændes og give fjernvarmekunderne billig varme, så var der ikke mange incitamenter for at øge udsorteringen. Du kan vælge at arbejde med en eller flere af følgende problemstillinger: Vurdér om der – udover gevinster ved forbrænding – er andre grunde til, at Danmarks genanvendelsesprocent ligger så langt under fx Tysklands og Østrigs? Hvor ligger Danmark i sammenligning med andre europæiske lande? Hvilke fraktioner er vi relativt gode til at sortere og genbruge, genanvende eller nyttiggøre på anden måde? Hvilke fraktioner er andre lande bedre til at genanvende eller nyttiggøre – og hvorfor? Kan man, ved at sammenligne statistikker fra forskellige lande (fx adfærd, regeringstype, velstand, forbrug, BNP, CO2, lovgivning), udnævne en verdensmester i affaldssortering og en affaldssynder? Hvorfor går mange danskere rundt med den idé, at vi er de bedste? Du kan tilgå spørgsmålene fra en geografisk, historisk eller samfundsøkonomisk vinkel, hvor du undersøger sorteringsgraden i forskellige lande og diskuterer den i relation til landenes økonomier og geografiske sammensætning (som fx befolkningstæthed i forhold til deponiplads). Der er fx stor sortering af organisk affald i Holland, som igennem mange år har været berømte for deres gartnerier og har et stort marked for kompost. Du kan også tilgå opgaven fra en sociologisk, psykologisk eller kulturel vinkel, hvor du diskuterer danskernes selvopfattelse. I den forbindelse kan det overvejes, om vores succes indenfor andre områder får os til at tro, at vi er verdensmestre i alting.
Når genanvendeligt affald skal indsamles
Dansk, Innovation, Samfundsfag, Økonomi
Der findes mange forskellige løsninger til indsamling og håndtering af affald. De danske kommuner har næste alle sammen hver deres system og der findes andre løsninger i vores nabolande. Hvert system har sine fordele og ulemper både for renovationsselskaberne og brugerne. Jo renere sortering af affaldet er, desto bedre er mulighederne for at genanvende affaldet i nye produkter. Det betyder, at vi kunne have uendeligt mange affaldssorteringsløsninger. Men valget af løsninger skal passe med brugernes behov og ønsker og samtidig være så billigt som muligt. Du kan fx diskutere følgende problemstillinger: Hvilken indvirkning har indsamlingssystemet på brugernes deltagelse og ordningernes succes? Hvad er forskellen mellem danske og udenlandske systemer – og hvorfor? Hvilke fordele eller ulemper kan der være ved at sortere i flere eller færre fraktioner? Opgaverne kan tilgås fra en sociologisk vinkel, hvor borgernes adfærd og holdning til at blive pålagt opgaver som affaldssortering undersøges. Problemstillingerne kan også tilgås fra en samfundsøkonomisk eller geografisk vinkel, hvor de forskellige landes indsamlingssystemer sammenlignes. Her kan infrastruktur spille en meget betydelig rolle, både med hensyn til afstandsproblemer i tyndt befolkede områder og pladsmangel i tæt befolkede byer og lande. Det kan evt. diskuteres, om der er – eller vil være – markant forskel på husholdningernes sorteringsgrad, afhængigt af om de har deres egne beholdere (parcelhuse og villaer) eller deler med opgangen (boligbyggerier), gaden (fx nedgravede beholdere), hele kvarteret (miljøstationer) eller det meste af byen (genbrugspladser).
Affaldssortering på dagsordenen
Dansk, Innovation, Samfundsfag, Økonomi
I de fire Sønderjyske kommuner Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder undersøgte forsyningsselskaberne i 2013 hvilken effekt deres indsamlingsordninger med en todelt genbrugsbeholder har haft. Resultatet viste, at omkring 20 procent af det affald, der går til forbrænding, var fejlsorteret og kunne være blevet sorteret i genbrugsbeholderen. Hvordan er sorteringssystemerne i din kommune? Hvordan sikrer vi en bedre sortering i Danmark og hvad skal kommunerne gøre for at få øget sorteringen? Beskriv affaldets vej i sorteringssystemet i din kommune. Læs på din kommunes eller dit forsyningsselskab hjemmeside og prøv at følge affaldets vej indtil nye produkter. Du kan blandt andet tilgå opgaven ved at diskutere, om det er mere hensigtsmæssigt at investere i ny teknologi eller ansætte mere personale til sortering på anlæg og genbrugspladser end at forsøge at få befolkningen til at foretage sorteringen. I den forbindelse kan det overvejes, om borgerne hellere vil betale højere afgifter eller sortere deres eget affald.
Her kan du finde mere kildemateriale
Ingeniøren
Vi brænder værdifulde ressourcer
Miljøministeriet
Familier får plads til at sortere deres affald
Sønderborg Forsyning
Analyse af småt brændbart fra Glansager
mst.dk
Faktaark om ressourcestrategien
Dakofa
Kildesortering versus central sortering i etageboliger
Ingeniøren
Østrigerne sortere affald i 80 forskellige fraktioner
Ingeniøren
Fordelene ved genanvendelse har aldrig været større
Ingenøren
Fire teknologier til affaldssortering i Europa
Dansk Affaldsforening
Affaldssortering, gode råd og links til din kommune
Politikken
Vi vil gerne sortere – bare det ikke koster ekstra
Sønderborg Kommune
Resultatet af central sorteringsordning
Affaldets vej
Genanvendelse af aluminium
Du kan aflevere din opgave på 3 måder
Når du afleverer en opgave, er det typisk i form af en skriftlig rapport eller en synopsis. Skal du fremlægge opgaven eller bruge den til eksamen, er det rapporten eller synopsen man tager udgangspunkt i. Men der er andre muligheder for at lave en mere kreativ og spændende aflevering og fremlæggelse. Her kan du se nogle bud på, hvad du kan gøre for at formidle din opgave.
SKRIFTLIGT
Skriver du en rapport eller synopsis om din opgave, så fyld den gerne med en masse billeder, hvis du har lavet forsøg, eksperimenter og undersøgelser. Måske har din skole et krav til, hvordan opgaven skal laves, så husk at undersøge det, inden du starter.
VISUELT
Visuelt er godt. Jo flere billeder og figurer desto nemmere er det at forstå opgaven. Du kan eksempelvis lave moodboards, fotoudstillinger, infografic eller visuelt kunst der udtrykker din opgave? Prøv dig frem og find ud af om mere visualitet kan styrke din opgave.
KREATIVT
Du kan også bruge din viden fra andre fag og lave noget helt andet end en skriftlig rapport. Måske kan du udforme din opgave som en blog, en hjemmeside eller en film. Eller hvad med et digt eller en sang, hvor du selv komponerer musikken?