Import af affald

I Danmark har vi i mange år brændt vores køkkenaffald på forbrændingsanlæg rundt omkring i landet og udnyttet varmen fra forbrændingen til fjernvarme og elektricitet. De seneste år er vi dog blevet så gode til at sortere affald fra til genbrug, at forbrændingsanlæggene mangler affald for at opretholde den kapacitet de er bygget til. Derfor importeres der affald fra udlandet til mange af forbrændingsanlæggene. Men kan det virkelig betale sig?

Inspiration

Miljøstyrelsen

Nyheder og projekter om genanvendelse

Dansk Affaldsforening

Presseklip og nyheder omkring affaldsimport

TVSyd

Forbrændingsanlæg baseres delvist på import af affald

Politiken

Danskerne skal snart genbruge langt mere affald

Virksomhedsbesøg

Besøg forbrændingsanlægget og hør hvordan stedet fungerer.

Besøg forsyningsselskab eller kommune og hør om overvejelser vedrørende affaldsforbrænding.

Besøg det lokale deponi og hør om mellemdeponering af affald.

Opgaver og eksperimenter

Herunder ser du en række bud på opgaver og eksperimenter, som kan være interessante at arbejde med. Find de fag, du skal arbejde med og vælg en opgave, der passer til din interesse. Du kan med fordel kombinere opgaver og lave din egen opgaveformulering.

I Danmark køber vi affald fra udlandet

Geografi, Matematik, Samfundsfag, Økonomi

Danmark er verdensmestre i at afbrænde affald i vores forbrændingsanlæg. Men brugen af affald som brændsel betyder, at vi ikke sorterer ligeså meget ud til genanvendelse som andre europæiske lande. Fremover skal vi opfylde de fælles europæiske mål om genanvendelse af affald fremfor forbrænding og deponi. Hvilken betydning får de nye krav for de danske forbrændingsanlæg, som allerede i dag har overkapacitet? Du kan fx tage udgangspunkt i disse to problemstillinger:
Hvordan kan vi både sortere affald ud til genanvendelse og få værdi ud af de danske forbrændingsanlæg?
Hvor meget affald importerer vi til Danmark om året og hvad er potentialet for import af affald fra Europa?
Du kan undersøge hvor stor en overkapacitet, der er på forbrændingsanlæg i dit nærområde eller foretage en samlet vurdering af kapaciteten på alle danske forbrændingsanlæg. Du kan undersøge hvilke mængder affald, der som minimum skal tilføres for at et givent dansk forbrændingsanlæg a) kan forsyne lokalområdet med den nuværende mængde el og varme, eller b) er økonomisk rentabelt (og må lukkes/sammenlægges med andre anlæg, hvis den tilførte mængde reduceres). Du kan også undersøge hvilke affaldsfraktioner, som er forbrændingsegnede, men ikke kan genanvendes i de nuværende danske ordninger.

EU regler om affald

Samfundsfag, Økonomi

Import og eksport af affald er reguleret af fælles EU regler. Reguleringen udspringer af EU’s affaldsdirektiv og WEEE-direktivet, som er implementeret i dansk lovgivning. De fælles EU-regler skal sikre ensartet håndtering af affaldet. Men sker dette? Du kan tage udgangspunkt i disse problemstillinger:
Undersøg hvilke affaldstyper (og i hvilke mængder), som bliver genanvendt i Danmark, men som går til deponi eller forbrænding i vores nabolande. Omvendt kan du undersøge hvilke affaldstyper (og i hvilke mængder), som genanvendes i fx Tyskland eller Sverige, men som vi ikke har sorteringsløsninger til i Danmark. Undersøg – så vidt det er muligt – hvor stor en del af det affald, som kan genanvendes i nabolandene, der rent faktisk bliver transporteret over grænsen og dermed håndteret ensartet.
Diskutér hvorvidt landenes respektive affaldshåndteringer afspejler et ønske om fælleseuropæiske, ensartede løsninger, eller om de primært er betinget af økonomiske og forsyningsmæssige rationaler fra de enkelte landes affaldshåndterende virksomheder og anlæg.

Hvordan kan vi alternativt forsyne de danske forbrændingsanlæg?

Fysik, Geografi, Kemi, Samfundsfag, Økonomi

En stor del af den danske varmeforsyning kommer i dag fra forbrænding af affald. Hvis en større andel af det affald, som i dag danner grundlaget vores fjernvarmeproduktion, skal genanvendes, kræver det tilførsel af andre brændsler for at forsyningen kan opretholdes. Men hvilken løsning kan bedst betale sig – i et samfundsmæssigt, et klimamæssigt og et ressourcemæssigt perspektiv? Du kan tage udgangspunkt i et eller flere af følgende spørgsmål:
Hvilke alternativer til affald har vi i forbrændingssektoren som energikilder? Hvordan er deres CO2 påvirkning sammenlignet med afbrænding af affald? Hvilken økonomi er der ved de forskellige brændselstyper? Hvilke brændselstyper muliggør den største energiudnyttelse, når de omdannes til varme (og evt. el)? I hvilken grad kan Danmark være selvforsynende med de forskellige brændselstyper i de kommende år/årtier?
Du kan søge inspiration og finde relevante oplysninger i det vedlagte kildemateriale. Du kan også finde rapporter og andre nyttige facts på blandt andre din kommunes, dit forsyningsselskabs eller Energistyrelsens hjemmeside omkring afgifter, CO2 udledning og den danske forsyningssikkerhed af f.eks. olie.

Samfundets holdning til import af affald

Biologi, Geografi, Kemi, Samfundsfag, Økonomi

I Danmark har vi i de sidste år importeret udenlandsk affald til forbrænding på de danske kraftvarmeanlæg, uden at det har haft den store offentlige bevågenhed. Alligevel blev Kommune Kemi i 2010 presset til ikke at importere 10.000 tons giftigt affald fra Australien, selv om anlægget er godkendt til at håndtere HCB som et af de eneste i verden. Hvorfor er der forskel på borgernes og politikernes holdninger til den ene og den anden type salg af forbrændingskapaciteten? Du kan tage udgangspunkt i følgende to problemstillinger:
Hvad er samfundets holdning til at brænde engelsk dagrenovationsaffald og australsk kemikalieaffald af i Danmark?
Hvor farligt er HCB i naturen?
Du kan tilgå opgaven fra et politisk perspektiv, hvor du undersøger borgernes og politikernes holdninger til import af forskellige affaldstyper. Du kan også tilgå opgaven fra et biologisk eller kemisk perspektiv, hvor du undersøger hvilke residualer, som forbrænding og deponering giver af de forskellige stoffer, samt hvilke skadevirkninger de kan risikere at medføre for dyr, planter, insekter og mennesker.

Miljørelaterede afgifter

Geografi, Matematik, Samfundsfag, Økonomi

De danske kraftvarmeværker producerer både varme og strøm når de afbrænder affald i modsætning til mange udenlandske anlæg, der kun producerer strøm. I Danmark bruger vi tit miljørelaterede afgifter, som skal styre brugernes adfærd. I affaldssektoren har vi både en affaldsforbrændingsafgift på omkring 250 kr. pr. ton og en affaldsdeponeringsafgift på 475 kr. pr. ton. Forbrændingsanlæggene betaler afgift på kul, olie og naturgas, men ikke for vedvarende energibrændsler, som fx biomasse. I England har forøgelsen af deponiafgiften til 80 £ pr. ton i 2014 gjort det billigere for de engelske affaldsselskaber at eksportere affald til Danmark.
Hvilken betydning har varmeproduktionen på forbrændingsprisen i danske anlæg? Hvilken betydning har afgiftsstrukturen i forbindelse med forbrænding? Hvordan påvirker grønne afgifter – også udenfor affaldsområdet – forbrugernes adfærd?
Opgaven kan være en indsamling af data fra forskellige anlæg. Du kan også undersøge og sammenligne afgiftsstrukturer i udvalgte lande. I forlængelse heraf kan du sammenligne differencen på landenes afgifter med udgifter til transport. Endelig kan du undersøge det danske forbrug af bestemte varer hhv. før og efter, at der er blevet varslet eller indført nye grønne afgifter eller en stigning af afgifterne. I forlængelse heraf kan du diskutere, om afgifterne har haft en forebyggende effekt (begrænsning af forbruget) eller om forbruget er det samme, hvorved afgifterne kun tjener som en øget indtægtskilde for det offentlige.

Her kan du finde mere kildemateriale

Information

Import af affald til opvarmning giver milliardgevinst

EU

EUs forordning på området

Ingenøren

Kommune Kemis håndtering af australsk HCB affald

EA Energianalyse

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Information

Affaldsimport er kunstigt åndedræt til døende industri

Ingenøren

Hvert 3. anlæg fylder udenlandsk affald i ovnen

Dansk Fjernvarme

Milliardgevinst i at importere affald

B&W Vølund

Giver det mening at importere affald fra England?

Dakofa - Norge

Foreslår deponeringafgiften fjernet

Miljøstyrelsen

Overblik over affaldslove

dr.dk

Danmark kan tjene milliarder på affald fra udlandet

retsinformation.dk

Affalds- og råstofafgiftsloven

Du kan aflevere din opgave på 3 måder

Når du afleverer en opgave, er det typisk i form af en skriftlig rapport eller en synopsis. Skal du fremlægge opgaven eller bruge den til eksamen, er det rapporten eller synopsen man tager udgangspunkt i. Men der er andre muligheder for at lave en mere kreativ og spændende aflevering og fremlæggelse. Her kan du se nogle bud på, hvad du kan gøre for at formidle din opgave.

SKRIFTLIGT

Skriver du en rapport eller synopsis om din opgave, så fyld den gerne med en masse billeder, hvis du har lavet forsøg, eksperimenter og undersøgelser. Måske har din skole et krav til, hvordan opgaven skal laves, så husk at undersøge det, inden du starter.

VISUELT

Visuelt er godt. Jo flere billeder og figurer desto nemmere er det at forstå opgaven. Du kan eksempelvis lave moodboards, fotoudstillinger, infografic eller visuelt kunst der udtrykker din opgave? Prøv dig frem og find ud af om mere visualitet kan styrke din opgave.

KREATIVT

Du kan også bruge din viden fra andre fag og lave noget helt andet end en skriftlig rapport. Måske kan du udforme din opgave som en blog, en hjemmeside eller en film. Eller hvad med et digt eller en sang, hvor du selv komponerer musikken?

OM DENNE SIDE

House of Sience, skoleelever fra ungdomsuddannelserne, lærere og affaldskonsulenter i Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning har udviklet dette undervisningsmateriale om affald til elever på ungdomsuddannelserne. Projektet er støttet af Miljøstyrelsen.