Inspiration
Miljøstyrelsen
Dansk Affaldsforening
TVSyd
Politiken
Virksomhedsbesøg
Besøg forbrændingsanlægget og hør hvordan stedet fungerer.
Besøg forsyningsselskab eller kommune og hør om overvejelser vedrørende affaldsforbrænding.
Besøg det lokale deponi og hør om mellemdeponering af affald.

Opgaver og eksperimenter
Herunder ser du en række bud på opgaver og eksperimenter, som kan være interessante at arbejde med. Find de fag, du skal arbejde med og vælg en opgave, der passer til din interesse. Du kan med fordel kombinere opgaver og lave din egen opgaveformulering.
I Danmark køber vi affald fra udlandet
Geografi, Matematik, Samfundsfag, Økonomi
Hvordan kan vi både sortere affald ud til genanvendelse og få værdi ud af de danske forbrændingsanlæg?
Hvor meget affald importerer vi til Danmark om året og hvad er potentialet for import af affald fra Europa?
Du kan undersøge hvor stor en overkapacitet, der er på forbrændingsanlæg i dit nærområde eller foretage en samlet vurdering af kapaciteten på alle danske forbrændingsanlæg. Du kan undersøge hvilke mængder affald, der som minimum skal tilføres for at et givent dansk forbrændingsanlæg a) kan forsyne lokalområdet med den nuværende mængde el og varme, eller b) er økonomisk rentabelt (og må lukkes/sammenlægges med andre anlæg, hvis den tilførte mængde reduceres). Du kan også undersøge hvilke affaldsfraktioner, som er forbrændingsegnede, men ikke kan genanvendes i de nuværende danske ordninger.
EU regler om affald
Samfundsfag, Økonomi
Undersøg hvilke affaldstyper (og i hvilke mængder), som bliver genanvendt i Danmark, men som går til deponi eller forbrænding i vores nabolande. Omvendt kan du undersøge hvilke affaldstyper (og i hvilke mængder), som genanvendes i fx Tyskland eller Sverige, men som vi ikke har sorteringsløsninger til i Danmark. Undersøg – så vidt det er muligt – hvor stor en del af det affald, som kan genanvendes i nabolandene, der rent faktisk bliver transporteret over grænsen og dermed håndteret ensartet.
Diskutér hvorvidt landenes respektive affaldshåndteringer afspejler et ønske om fælleseuropæiske, ensartede løsninger, eller om de primært er betinget af økonomiske og forsyningsmæssige rationaler fra de enkelte landes affaldshåndterende virksomheder og anlæg.
Hvordan kan vi alternativt forsyne de danske forbrændingsanlæg?
Fysik, Geografi, Kemi, Samfundsfag, Økonomi
Hvilke alternativer til affald har vi i forbrændingssektoren som energikilder? Hvordan er deres CO2 påvirkning sammenlignet med afbrænding af affald? Hvilken økonomi er der ved de forskellige brændselstyper? Hvilke brændselstyper muliggør den største energiudnyttelse, når de omdannes til varme (og evt. el)? I hvilken grad kan Danmark være selvforsynende med de forskellige brændselstyper i de kommende år/årtier?
Du kan søge inspiration og finde relevante oplysninger i det vedlagte kildemateriale. Du kan også finde rapporter og andre nyttige facts på blandt andre din kommunes, dit forsyningsselskabs eller Energistyrelsens hjemmeside omkring afgifter, CO2 udledning og den danske forsyningssikkerhed af f.eks. olie.
Samfundets holdning til import af affald
Biologi, Geografi, Kemi, Samfundsfag, Økonomi
Hvad er samfundets holdning til at brænde engelsk dagrenovationsaffald og australsk kemikalieaffald af i Danmark?
Hvor farligt er HCB i naturen?
Du kan tilgå opgaven fra et politisk perspektiv, hvor du undersøger borgernes og politikernes holdninger til import af forskellige affaldstyper. Du kan også tilgå opgaven fra et biologisk eller kemisk perspektiv, hvor du undersøger hvilke residualer, som forbrænding og deponering giver af de forskellige stoffer, samt hvilke skadevirkninger de kan risikere at medføre for dyr, planter, insekter og mennesker.
Miljørelaterede afgifter
Geografi, Matematik, Samfundsfag, Økonomi
Hvilken betydning har varmeproduktionen på forbrændingsprisen i danske anlæg? Hvilken betydning har afgiftsstrukturen i forbindelse med forbrænding? Hvordan påvirker grønne afgifter – også udenfor affaldsområdet – forbrugernes adfærd?
Opgaven kan være en indsamling af data fra forskellige anlæg. Du kan også undersøge og sammenligne afgiftsstrukturer i udvalgte lande. I forlængelse heraf kan du sammenligne differencen på landenes afgifter med udgifter til transport. Endelig kan du undersøge det danske forbrug af bestemte varer hhv. før og efter, at der er blevet varslet eller indført nye grønne afgifter eller en stigning af afgifterne. I forlængelse heraf kan du diskutere, om afgifterne har haft en forebyggende effekt (begrænsning af forbruget) eller om forbruget er det samme, hvorved afgifterne kun tjener som en øget indtægtskilde for det offentlige.
Her kan du finde mere kildemateriale
Information
EU
Ingenøren
EA Energianalyse
Information
Ingenøren
Dansk Fjernvarme
B&W Vølund
Dakofa - Norge
Miljøstyrelsen
dr.dk
retsinformation.dk
Du kan aflevere din opgave på 3 måder
Når du afleverer en opgave, er det typisk i form af en skriftlig rapport eller en synopsis. Skal du fremlægge opgaven eller bruge den til eksamen, er det rapporten eller synopsen man tager udgangspunkt i. Men der er andre muligheder for at lave en mere kreativ og spændende aflevering og fremlæggelse. Her kan du se nogle bud på, hvad du kan gøre for at formidle din opgave.

SKRIFTLIGT
Skriver du en rapport eller synopsis om din opgave, så fyld den gerne med en masse billeder, hvis du har lavet forsøg, eksperimenter og undersøgelser. Måske har din skole et krav til, hvordan opgaven skal laves, så husk at undersøge det, inden du starter.

VISUELT
Visuelt er godt. Jo flere billeder og figurer desto nemmere er det at forstå opgaven. Du kan eksempelvis lave moodboards, fotoudstillinger, infografic eller visuelt kunst der udtrykker din opgave? Prøv dig frem og find ud af om mere visualitet kan styrke din opgave.

KREATIVT
Du kan også bruge din viden fra andre fag og lave noget helt andet end en skriftlig rapport. Måske kan du udforme din opgave som en blog, en hjemmeside eller en film. Eller hvad med et digt eller en sang, hvor du selv komponerer musikken?